Velkommen til barnebokkritikk.no
Hjem Kontakt Om barnebokkritikk.no Bestill nyhetsbrev Ressursside Søk
INNHOLD
Anmeldelser
· Bøker
· Scenekunst
· Diverse
· Fag og forskning

Annet innhold
· Artikler
· Barnebokminne
· Debatt
· God, ikke oversatt
· Likt og ulikt

JASSÅ?!?
I forbindelse med anmeldelsen av Knut Linds bok om Muhammed, gjengir vi her Julius Schnorr von Carolsfelds oppgjør med de kristne «Billedstormerne» fra 1840...


BARNEBOKMINNE
Illustratør Jens Kristensen skriver om:


DESSUTEN ...
* Bestill vårt gratis nyhetsbrev.
*Følg oss på FACEBOOK og TWITTER
* Neste oppdatering kommer 14. november.

   Utskriftsformat  Utskriftsformat     Send til en venn  Send til en venn

Fag- og forskningslitteratur: Norsk barnelitteraturhistorie

Tone Birkeland, Gunnvor Risa og Karin Beate Vold
Norsk barnelitteraturhistorie – 2. utgave
1. utgave 1997
542 sider, illustrert
Samlaget 2005

Børnelitteraturhistorieskrivning

Af Anette Øster
ph.d. studerende på Center for Børnelitteratur, DPU, Danmark


Børnelitteraturens historie kan anskues fra forskellige vinkler. Den kan ses som en del af den samlede historie: litteraturhistorien, kulturhistorien, barndomshistorien, pædagogikkens historie, institutionshistorien og andre ”historier”. Men det vil også være muligt at anskue den som en historie for sig, styret af sin egen indre dynamik. Endelig vil det være muligt at kombinere de to synsvinkler, dvs. at se børnelitteraturens historie som et samspil mellem indre og ydre faktorer. Det kan også vurderes at være nødvendigt både at se på børnelitteraturen som en udvalgt sum af enkeltværker, der indbefattes i forskellige forestillinger om, hvad børnelitteratur er, og at se på børnelitteraturen som et samlet genstandsfelt, en helhed i lighed med eksempelvis kvinde- eller arbejderlitteratur.

En børnelitteraturhistorie vil ikke alene være en fremstilling af børnelitteraturens historie, den vil også være en kanonisering af de valgte værker. I forlængelse heraf kan en børnelitteraturhistorie også siges at være et erindringspolitisk bud på, hvilken forståelse og forvaltning af den børnelitterære kulturarv, vi ønsker at fremme, idet det gælder for de fleste børnelitteraturhistoriske værker, at de tager udgangspunkt i det nationale og specifikt børnelitterære. Flere af de eksisterende værker har haft markant indflydelse på ikke mindst formidlernes (læreres, pædagogers og bibliotekarers) viden om og syn på børnelitteratur. De børnelitteraturhistoriske værker kan derfor siges at være medkonstituerende for, hvordan børnelitteraturen opfattes, vurderes og fremstilles. Det er derfor en stor ting, når der udkommer en ny litteraturhistorie og selv om Norsk Barnelitteraturhistorie ikke kan siges at være helt ny, da der er tale om en revideret udgave af et allerede eksisterende værk, er det alligevel interessant at se, hvilken historie, der fremstilles i værket og hvordan de senest 10 år håndteres.

Med Norsk barnelitteraturhistorie har de tre forfattere; Tone Birkeland, Gunvor Risa og Karin Beate Vold, valgt at fremstille den norske børnelitteraturs historie som en børnelitteraturens kulturhistorie. Det er altså ikke blot en fremstilling af den norske børnelitteratur fra dens opkomst og frem til i dag, men også en fremstilling af faktorerne bag børnelitteraturen og af det omgivende samfund. Jeg vil i det følgende redegøre for min læsning og vurdering af den reviderede udgave af Norsk barnelitteraturhistorie.

Norsk barnelitteraturhistorie
Norge havde allerede en børnelitteraturhistorie, da Norsk barnelitteraturhistorie udkom første gang i 1997, i 1970 udgav Sonja Hagemann Barnelitteratur i Norge 1914-1970. Hvor Hagemanns børnelitteraturhistorie dækker en begrænset periode, 1914-70, er Norsk barnelitteraturhistorie en fremstilling af den norske børnebog fra dens opkomst og frem til i dag. Det er imidlertid ikke den eneste forskel, idet Norsk barnelitteraturhistorie kan ses som en reaktion på Hagemanns værk. Tilgangen i den nye litteraturhistorie er bredere og fremstillingen mere nuanceret end Hagemanns og kriterierne for udvælgelse af værker, der inddrages i fremstillingen, er mindre ekskluderende. Til sammenligning fik Danmark sin første børnelitteraturhistorie i 1942, hvor Inger Simonsen udgav Den danske Børnebog i det 19. Aarhundrede, siden er det blevet til en række børnelitteraturhistoriske værker, enkelte der som Simonsen dækker en begrænset periode og/eller en enkelt genre, andre der som Vibeke Stybes Fra Askepot til Anders And (1962, ny udgave 1974 Fra Askepot til Asterix), Lene Eilstup og Kari Sønsthagen (red.) Dansk børnelitteratur historie (1992) og Inge Cramer, Gunnar Jakobsen og Göte Klingberg Litteratur for børn og unge. Børne- og ungdomslitteraturen før og nu (1973) dækker hele perioden.

Norsk barnelitteraturhistorie er kommet i flere oplag. Bogen er inddelt i fire hovedkapitler ”Fram til 1914”, ”1914-1945”, ”1945-1970” og ”1970-2005”. I de tre første kapitler er der foretaget ganske få ændringer i forhold til 1997-udgaven. Sidste kapitel ”1970-2005” er redigeret, omskrevet og opdateret i forhold til 1997-udgaven, således at sidste afsnit er udvidet fra at dække perioden 1970-1995 til at omfatte perioden 1970-2005. Dertil kommer, at der er tilføjet en refleksion over, hvad der er sket på børnebogsområdet de sidste ti år.

Norsk barnelitteraturhistorie er skrevet på nynorsk og er på 544 sider. Den består af forord, indledning, fire hovedkapitler, der hver er inddelt i en række over- og underafsnit, noter og referencer, fortegnelse over priser og prismodtagere, litteraturliste, bibliografi, personregister og billedliste. Bogen er fint illustreret dels med små illustrationer, dels med helsidesillustrationer. Der er også flere eksempler på supplerende oplysninger som f.eks. side 76-78, hvor der er indstik om børneblade fra 1890’erne. Disse opslag udgør en del af illustrationssiden. De har en grå toning, der adskiller dem fra de øvrige sider.

Målet med bogen, er ifølge de tre forfatteres forord, at give et ”samla oversyn over utviklinga av norsk barne- og ungdomslitteratur frå den første spede opptakten på slutten av 1700-talet til 1990 åras rike boktilbod.” (9) En periode, der så er udvidet til at inkludere 2005 med den nye udgave. Værket er centreret om skønlitteraturen, men forfatterne gør opmærksom på, at faglitteraturen også vil blive inddraget. Der er tilføjet omkring 30 nye forfattere i forhold til den tidligere udgave.

Fremstillingen
Norsk barnelitteraturhistorie er kronologisk opbygget, idet den dels er inddelt i fire overordnede perioder, dels behandles værkerne inden for en given genre kronologisk. I de enkelte kapitler brydes kronologien imidlertid af, at de enkelte genrer behandles for sig.

I indledningen redegør de tre forfattere for deres definition af børnelitteratur og fremstillingens hovedlinjer. I Norsk barnelitteraturhistorie defineres børnelitteratur som: ”litteratur skriven og utgitt for barn. »Barn« omfattar både små barn og unge i overgangen til vaksen alder. Barnelitteratur bliver altså brukt synonymt med barne- og ungdomslitteratur.” (11) Forfatterne er opmærksomme på, at det er en glidende overgang, og at der vil være bøger skrevet for voksne, som også læses af børn. Hovedlinjerne i fremstillingen er først og fremmest udviklingen i institutionslitteraturen, her menes litteratur udgivet på seriøse forlag, kritiker rost og/eller anbefalet til indkøb på børnebibliotekerne. Altså litteratur accepteret af den litterære institution (børnebogsforlag, bibliotekssystem, kritikere etc.). Det defineres ikke, hvad der menes med seriøse forlag, men det understreges, at børnelitteraturen i samspil med den børnelitterære institution er vigtig for fremstillingen. Den anden hovedlinje er væksten i og udviklingen af populærlitteratur for børn, hvilket vil sige den litteratur, som for en stor del falder uden for den etablerede børnelitterære institution. Dertil kommer, at faglitteratur og læse- og lærebøger inddrages, så børnebogsfeltet kan betragtes som en helhed. Udgangspunktet er norsk litteratur, altså litteratur skrevet af nordmænd på norsk, oversat litteratur inddrages, hvis den har spillet en rolle for norsk bogudgivelse eller hvis den kan belyse tendenser i norsk børnelitteratur. Norsk børnelitteratur skrevet på så vel bokmål som på nynorsk vægtes, det fremhæves hvis en bog er skrevet på nynorsk. Fremstillingen giver implicit udtryk for, at det for de tre skribenter er vigtigt, at der skrives og publiceres på nynorsk.

Forfatterne skriver eksplicit, at de ønsker en mere nuanceret fremstilling end Sonja Hagemanns i Barnelitteratur i Norge 1914-1970. Dette gøres ved et bredere udvælgelse kriterium, således at det ikke nødvendigvis er bøger, der har fået den litterære institutions kvalitetsstempel, der omtales, hvor Hagemanns kriterier for udvælgelse af værker er ekskluderende, er de anvendte kriterier i Norsk Barnelitteraturhistorie inkluderende.

Udgangspunktet har været at prioritere litteraturtyperne (genrer) frem for enkelt forfattere eller forfatterskaber. I de tilfælde enkelte forfattere har fået relativt meget plads begrundes det med, at de er eller har været vigtige for litteraturens udvikling i deres periode, eller fordi de repræsenterer noget nyt eller noget typisk for den pågældende periode i litteraturhistorien. For alle de omtalte genrer og perioder gælder det, at fremstillingen belyser genrens og/eller periodens måde at fortælle på. Karakteristiske fortællegreb og hvordan disse har udviklet sig op igennem børnelitteraturens historie belyses i gennemgangen af de forskellige perioder og genrer.

Vurdering
Norsk barnelitteraturhistorie er mere en fremstilling af børnelitteraturens kulturhistorie, end det er en fremstilling af børnelitteraturen som en litteratur, der hviler i sig selv. Det er primært en årsags-virkningshistorie frem for en begivenhedshistorie. Hvor begivenhedshistorie er, når litterære værker fremstilles i kronologisk rækkefølge, uden der angives forklaringer for, hvorfor eksempelvis børnelitteraturen netop på det tidspunkt oplevede et opsving, gælder det for årsags-virkningshistorie derimod at eksempelvis en bogs udgivelse på et bestemt tidspunkt betragtes som værende et udtryk for eller et resultat af eksempelvis ændringer i de børnerelaterede samfundsinstitutioner. Karakteristisk for Norsk barnelitteraturhistorie er netop, at ydre faktorer som etableringen af forfatterforeninger, børnetimens opstående i radioen, ændringer i de pædagogiske holdninger etc. inddrages i gennemgangen, der ikke kun er en opremsning af en lang række bogudgivelser. Bøgernes receptionshistorie, børnebogskritikken og forskning inden for børnelitteratur inddrages også.

I gennem analytiske læsninger af udvalgte bøger, der ifølge forfatterne enten vakte særlig opmærksomhed ved deres udgivelse, repræsenterer et nybrud, er repræsentative for perioden for deres udgivelse eller har haft indflydelse på børnelitteraturens udvikling, ønsker forfatterne at fremstille generelle træk ved den pågældende genrer inden for en bestemt tidsperiode. Læsningen er med til at give bogen et leksikalt præg, i form af en præsentation af en række forfatterskabslæsninger frem for en nøgtern gennemgang af børnelitteraturens historie.

Som omtalt er målet en nuanceret fremstilling af norsk børnelitteraturhistorie, men de tre forfattere er ikke tilbageholdende med at fremhæve egne holdninger til enkelte værker og forfatterskaber. Der er flere eksempler på normative eller personlige tilkendegivelser. En omfattende del af de omtalte forfattere er prismodtagere og man får let det indtryk, at det er værker, der har fået den litterære institutions kvalitetsstempel i form af en pris, der behandles. Barnelæseren inddrages ikke umiddelbart i gennemgangen, det omtales hvis en bog er kommet i mange oplag og hvis den stadig er tilgængelig, men umiddelbart fremgår det ikke, hvad der er blevet læst i de forskellige perioder, men mere hvordan de enkelte perioder har været påvirket af deres tid og børnelitteraturens status på det pågældende tidspunkt. Det er imidlertid opløftende, at seriebogen, der som genre dominerede efterkrigsårene, inddrages i fremstillingen. Serielitteratur og anden litteratur, der betragtes som hørende under den triviallitterære genre, udelades ofte i historiske gennemgange, da de ikke menes at tilhøre den kanoniserede litteratur, men det er en genre, der ofte har en stor læseskare.

De mange illustrationer og supplerende oplysninger er med til at gøre bogen indbydende, men de kan virke forstyrrende på læsningen, idet brødteksten brydes af opslaget. De enkelte opslag er informative og nyttige, men ikke altid lige hensigtsmæssigt placeret. Og det kan undre, hvorfor oplysningerne ikke er integreret i den øvrige tekst.

Det er ikke muligt at inddrage alt og er derfor nødvendigt med en afgrænsning. Da det handler om norsk børnelitteratur, kan det forekomme naturligt at ekskludere oversat litteratur, men det havde været interessant med en mere komparativ vinkel i forhold til oversat litteratur og dens eventuelle indflydelse på norsk skrevet litteratur, også i forhold til den store mængde oversat litteratur, der udgives hvert år.

Værkets svaghed er, at det let bliver en fremstilling af mesterværker og ikke nødvendigvis af den læste børnelitteratur. De meget grundige læsninger af enkelte forfatterskaber og/eller af konkrete enkelt værker, forekommer ind imellem en smule snæver, frem for som en del af en større helhed. Det er imidlertid en styrke ved Norsk barnelitteraturhistorie, at forfatterne kommer så vidt omkring i det børnelitterære miljø. Bogen giver en god fremstilling af faktorerne bag børnelitteraturen. Det fremstilles bl.a., hvordan det ikke kun er æstetiske, men også pædagogiske og samfundsmæssige hensyn og forhold, der har haft og stadig har indflydelse på den litteratur, som skrives og udgives for børn. Fremstillingen afdækker også det børnelitterære kredsløb, således at børnebogen ikke kun fremstilles som indhold – som litteratur – men også som et materiale afhængige af forskellige produktionsforhold samt en fremstillingen af selve litteraturen, form og indhold.

Alt i alt må Norsk barnelitteraturhistorie siges at være et godt bud på en fremstilling af børnelitteraturens (kultur)historie. Værket henvender sig bredt til alle, der har professionel interesse i norsk børnelitteratur og dens historie og aktuelle situation.

Om Anette Øster



 
  Web site engine's code is Copyright © 2002 by PHP-Nuke. All Rights Reserved. PHP-Nuke is Free Software released under the GNU/GPL license.
Sidegenerering: 0.020 Sekunder